Levende hegn, øgede byggemuligheder og bevarelse af grønne områder. Det er nogle af de bestemmelser, der nu er blevet vedtaget for Grækerkvarteret med Lokalplan 340.
Kommunalbestyrelsen godkendte på sit seneste møde lokalplanen, som har været i offentlig høring. Planen dækker området, der afgrænses mod nord af Brostykkevej, mod øst af Hvidovrevej, mod syd af Køge Bugt-banen og mod vest af Avedøre Havnevej.
Formålet med lokalplanen er at sikre områdets karakter med fritliggende enfamiliehuse med et grønt præg langs vejene. Med den nye lokalplan bliver bebyggelsesprocenten sat til 30 procent, så grundejerne får mulighed for at bygge lidt større. Det gør, at enfamiliehuse kan få en størrelse, der modsvarer de nutidige behov. Man må dog ikke bygge højere end to etager, og bygningshøjden må maksimalt være 8,5 meter over terræn. Samtidig sikres det, at jo højere man ønsker at bygge, jo længere væk fra naboskellet skal huset placeres.
Lokalplanen slår også fast, at alle hegn langs veje og stier i området skal være levende hegn. Det skal understøtte et andet af lokalplanens formål: At fastholde områdets grønne udtryk. Det gøres også ved at sikre og videreudvikle områdets offentlige grønne arealer, som bidrager til boligområdets grønne karakter og fungerer som fælles mødesteder for beboerne. De styrker også oplevelsen af natur og biodiversitet i området.
Lokalplan 340 for Grækerkvarteret er resultatet af en dialog mellem kommunen og de aktive grundejerforeninger i området.
- Jeg er rigtig glad for, at grundejerforeningerne er gået aktivt ind i samarbejdet med kommunen. Det er jo dem, der bor der, som kender området bedst, og derfor er deres input vigtige for os, siger Charlotte Munch, formand for By- og Planudvalget i Hvidovre Kommune.
Den nye Lokalplan 340 er en af flere nye lokalplaner, som skal erstatte en række tidligere byplanvedtægter. I dag gælder der for de fleste af Hvidovres parcelhusområder nogle ældre byplanvedtægter, der fastlægger, hvad grundene må bruges til, og hvordan og hvor meget man må bygge. Men disse byplanvedtægter er vedtaget i perioden 1943 - 1973 og er ikke længere tidssvarende. De fleste efterspørger i dag en anden boligstørrelse, end man gjorde, da byplanvedtægten blev vedtaget, og de tager heller ikke højde for hvad man må opbevare på sin grund, hegning og sikring af de bevaringsværdige bygninger. De kan også opleves uforståelige for de fleste grundejere og rådgivere – blandt andet på grund af forældede begreber og snørklede formuleringer.
Kommunalbestyrelsen har derfor ønsket at indlede et samarbejde med grundejerforeningerne i kommunen om at lave nye lokalplaner for deres områder som erstatning for byplanvedtægterne. Dette arbejde er den nye lokalplan for Grækerkvarteret et resultat af.
