Den første dag på arbejde, vil du blive modtaget af din leder og dine kolleger. Din kontaktperson viser dig rundt og sørger for at præsentere dig for andre personer i kommunen, som er gode for dig at kende.
Når du har været til jobsamtale og er blevet ansat, vil du få tilsendt information om, hvor og hvornår du skal møde på din første arbejdsdag.
Din kommende leder og kolleger planlægger i fællesskab, hvordan du skal introduceres til din nye arbejdsplads og dine opgaver.
Vi tror på, at den bedste måde at lære sin nye arbejdsplads at kende, er ved at komme i gang. Derfor sørger vi for, at alt det praktiske er klar til dig, når du kommer - garderobe, evt. telefonnummer og login til it og fagsystemer. Din leder overvejer også, hvilke kurser der kan være relevante for dig, og sørger for at melde dig til.
Den første dag på arbejde, vil du blive modtaget af din leder og dine kolleger. Din kontaktperson viser dig rundt og sørger for at præsentere dig for andre personer i kommunen, som er gode for dig at kende.
Du kan tilmelde dig vores velkomstmøde, hvor du får muligheden for at hilse på andre nyansatte, borgmester og kommunaldirektør. Du skal vælge det møde, der ligger tættest på den dato, hvor du starter dit nye job. Din kommende leder bliver informeret om, at du vil deltage i mødet. Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Din leder eller en kollega vil introducere dig til dine arbejdsopgaver, arbejdspladsen, organisering af arbejdet, it-systemer, intranettet, samarbejds- og sikkerhedsarbejdet osv.
Din kontaktperson vil fortælle dig om de muligheder, der er for at være sammen med kolleger, også når I ikke arbejder. Der er sikkert også forskellige traditioner og faste sociale arrangementer på din nye arbejdsplads, som du skal høre om.
Vi har i kommunen bl.a. en kunstforening, en idrætsforening, forskellige motionstilbud og faglige klubber.
Efter tre måneder vil din leder indkalde dig til en samtale, hvor I kan afstemme forventninger og taler om, hvordan det går fagligt og socialt.