Du finder informationer og ansøger om tilskud fra sponsorpuljen på Foreningsportalen.
Foreninger som er godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Hvidovre Kommune kan søge om tilskud fra sponsorpuljen.
For at komme i betragtning til et kommunalt sponsorat, skal foreningen yde en målrettet indsats for kommunens børn og unge igennem foreningens almindelige aktiviteter.
Samtidig skal foreningen tydeligt kunne beskrive et betydeligt udviklingsprojekt for de kommende to år, som kommunens sponsorat kan bidrage til at realisere.
Foreningen skal beskrive, hvilken betydning projektet kan have for foreningen og byens borgere.
Foreningen skal kunne dokumentere, at de igennem de seneste år har praktiseret et seriøst og ambitiøst foreningsarbejde, i et bredde- og/eller eliteperspektiv.
Der er ansøgningsfrist til sponsorpuljen 12. marts 2022 kl. 12.00.
Foreningen kan ansøge om tilskud fra Sponsorpuljen på Foreningsportalen.
Foreningen skal vedlægge det senest godkendte regnskab fra foreningen i deres ansøgning.
Der indgås toårige aftaler med årlig udbetaling. Dvs. 2022-2023, for perioden 1. juli 2022 - 30. juni 2024.
Center for Kultur og Fritid gør opmærksom på, at såfremt der på et senere tidspunkt foretages en fuld momsregistrering, og der gives momsfradrag for de omkostninger, som der er givet tilskud til, skal tilskudsmodtager give kommunen besked herom.