Buslinjer omlægges på grund af gravearbejde

April |

Fra fredag den 8. april kl. 21.00 bliver den sydlige del af rundkørslen på Stamholmen på Avedøre Holme afspærret. Den nordligste del af Industriholmen bliver også afspærret.

Afspærringen skyldes arbejde på VEKS' fjernvarmeledning, og det vil også få konsekvenser for bustrafikken. Arbejdet ventes at vare frem til den 6. maj, og undervejs bliver flere buslinjer omlagt.

Buslinjerne bliver omlagt efter følgende plan:

Linje 137:
Ingen ændringer – normal ruteføring

Linje 139:
Linjen ”vendes om” og omlægges således:
Fra rundkørslen ad Stamholmen – Avedøreholmen – Valseholmen – Industriholmen – Kystholmen – Jernholmen – Stamholmen – Avedøre Havnevej.
Fra Valseholmen køres dermed samme ruteføring som linje 137, hvis stoppesteder kan benyttes undervejs.

Linje 200S:
Fra Kystholmen ad Hammerholmen – Stamholmen – Avedøre Havnevej.
Avedøreholmen, Valseholmen og Industriholmen betjenes derved ikke.

Linjen får dog ekstra stoppesteder på Avedøre Havnevej lige nord for Amagermotorvejen. Her kan man så skifte til den omlagte linje 500S som erstatning for det normale knudepunkt under kontorhuset. Linjen får også et stoppested på Kystholmen ved Avedøreholmen til erstatning for de stoppesteder på Avedøreholmen og Valseholmen som ikke betjenes.

Linje 500S mod Brøndby Strand:
Ingen ændringer – normal ruteføring

Linje 500S mod Ørestad Station:
Linjen omlægges til Gammel Køge Landevej – Avedøre Havnevej – Amagermotorvejen. Passagerer til og fra Avedøre Holme kan stige af og på ved stoppestederne for linje 137/139 lige nord for Amagermotorvejen. Fra dette stoppested kan der skiftes til linjerne 137/139 og 200S, som kan bringe en lokalt rundt på Avedøre Holme.

 

Hold dig opdateret på rejseplanen.dk, hvis du skal med bus til og fra Avedøre Holme fra den 8. april – 6. maj.