Figuren viser, at der fra første fortovsflise fra bygningen skal være mindst 1,3 meters ledigt fortov ud for butikken. Arealet mellem fortovet og bygningen kan bruges. Figuren viser, at der fra første fortovsflise fra bygningen skal være mindst 1,3 meters ledigt fortov ud for butikken. Arealet mellem fortovet og bygningen kan bruges.

Butikker og erhvervsdrivendes brug af offentligt vejareal

Butikker og andre erhvervsdrivende i Hvidovre må - uden at søge tilladelse - udnytte det offentlige vejareal, der er MELLEM bygningen og fortovet (afstanden mellem bygning og første fortovsflise). Ordningen gælder midlertidigt indtil 31. december 2025. På dette areal kan du udstille dine varer, eller salgsmateriel under disse forudsætninger:

  • Tjek din lejeaftale for at se, om der er noget, som skulle forhindre dig i at udstille varerne. Vær opmærksom på, at regulativet her kun gælder for det offentlige vejareal. I nogle tilfælde er det grundejeren, der har arealet mellem fortovet og bygningen, og i dette tilfælde er det grundejeren, der skal godkende, at du stiller ting ud.
  • Det er det samme erhverv, som skal pågå uden for butikken/erhvervslokalet som indenfor. Det vil sige, at en tøjbutik fx ikke må begynde at servere kaffe uden for butikken.
  • Du må sætte ting på arealet MELLEM din butik/erhvervslokale og fortovet. Tingene må ikke stå på fortovet eller hænge ud over fortovsfliserne.
  • Du skal sørge for, at der er uhindret adgang for svagtseende, blinde, kørestolsbrugere og barnevogne, så de kan passere på fortovet uden problemer. Som udgangspunkt skal der være minimum 1,3 meter fri passage (det svarer ca. til to fortovsfliser med brosten)
  • Varerne/de opstillede ting må ikke stå i vejen for porte, indkørsler etc.
  • Selvom Hvidovre Kommune ejer det offentlige vejareal, hvor dine ting sættes ud, er det dit ansvar, hvis der sker skade på arealet eller på personer, som følge af brug af arealet, dårlig vedligeholdelse af stole og borde m.v.
  • Vejarbejde kan forekomme, og i graveperioden kan varer m.v. ikke opstilles på arealet.
  • Henstillingerne fra kommunens tilsyn skal efterleves.

    På flere strækninger langs Hvidovrevej gælder Lokalplan 001. Lokalplanen indeholder bestemmelser, der regulerer skiltning og brug af gadearealet. Du kan finde lokalplanen via linket nedenfor.

Har du spørgsmål til regulativet her, er du velkommen til at kontakte Center for Trafik og
Ejendomme på tlf. 36393639 eller mail TOE@hvidovre.dk.