Handicapparkeringspladser kan etableres på offentlig vej både med og uden dit registreringsnummer. Hvis du ønsker pladsen registrere til dit registreringsnummer, kan det kun ske, hvis særlig tungtvejende hensyn gør sig gældende, og de kan dokumenteres. Du kan ansøge Vej og Park om begge typer handicapparkeringspladser. Ønsker du en handicapparkeringsplads på privat grund, så skal du kontakte dit boligselskab eller din boligforening. Der findes lempelige regler for parkering af køretøjer, som har handicaptilladelse.
I Hvidovre kommune gælder alene de generelle regler om lempelse for parkering, der føres af en person med parkeringskort (handicaptilladelse). Læs mere om regler i §10-15 i Bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap eller henvend dig til den organisation, der har udstedt dit parkeringskort. Hvis du anvender et af de gamle invalideskilte (før 2011) er det ugyldigt.
Liste over handicapparkering i Hvidovre kommune
I Hvidovre kommune må du kun parkere køretøjer over 3.500 kg på særlige afmærkede pladser mellem 19:00 og 07:00.
Liste over aften- og natparkering i Hvidovre kommune pr. 1. januar 2020
Du kan her læse om reglerne for standsning og parkering i Hvidovre kommune.
Guide til forståelse af skilte om parkering (pdf, nyt vindue)
Bekendtgørelse om standsning og parkering i Hvidovre Kommune (pdf, nyt vindue)
Du kan klage over parkeringsafgiften. Vi anbefaler, du benytter den elektroniske formular i linket i det blå felt ovenfor. Husk at skrive bilens registreringsnummer og parkeringsafgiftens løbenummer. Hvis du ikke ejer køretøjet, skal du også skrive dit fulde navn og adresse. Du kan også sende en mail, et brev eller ringe til os.
Når vi har modtaget din klage, vil betaling af afgiften blive sat i bero. Du vil modtage en partshøring med alle oplysninger om afgiften. Når partshøringsperioden udløber, vil vi træffe afgørelse, om du skal betale parkeringsafgiften eller ikke.
Hvis du stadig ikke er enig i vores afgørelse, er det muligt at få sagen prøvet ved fogedretten - men KUN - hvis parkeringsafgiften ikke er/bliver betalt inden mødet i fogedretten.
Hvis du ikke betaler til tiden, sender vi en rykker, hvor der er pålagt 250 kr. i gebyr. Hvis du fortsat ikke betaler, kan vi modregne i overskydende skat og moms, ellers sender vi kravet til tvangsinddrivelse ved Gældstyrelsen. Her kan der blive pålagt yderligere gebyrer, afgifter og renter.
Kan du ikke betale afgiften, har spørgsmål til rykkergebyr eller opkrævning i øvrigt, så skal du kontakte Borgerservice.
Hvis du vil give besked om ulovligt parkerede biler, så gør det via linket øverst på denne side.