En selvhjælpsgruppe består typisk af 3-10 mennesker, der mødes om et fælles problem eller livsvilkår, fx skilsmisse, sorg, ensomhed eller sygdom. Alle har ressourcer – selvhjælp er at tage dem i brug. I en selvhjælpsgruppe møder man mennesker, der står i samme situation som en selv.
AA – Anonyme Alkoholikere møder i et fællesskab der deler erfaring, styrke og håb, for at kunne løse deres fælles problem, og derigennem hjælpe andre til at komme sig af alkoholisme. Du kan finde mere information om møderne på hjemmesiden anonyme-alkoholikere.dk.
Et opkald til fx Alkolinjen kan være din hjælp, hvis du eller en af dine nærmeste har problemer med alkohol. Alkolinjen er en gratis og anonym rådgivning, hvor erfarne rådgivere hjælper dig videre over telefonen.
Telefonlinjer
Alkolinjen 80 20 05 00, åbningstid: mandag, tirsdag og fredag fra kl. 11.00-17.00. onsdag og torsdag fra kl. 11.00-15.00
Den Blå Linje tlf. 70 10 01 30, åbningstid hver aften fra kl. 18.00 - 23.00
Giftlinjen på Bispebjerg hospital tlf. 82 12 12 12, Døgnåbent
DCAA Dansk center for alkoholisme og andre afhængighedssygdomme tlf. 33 23 33 03, åbningstid mandag-torsdag kl. 10-16 og fredag kl. 9-15.