Antimobbepolitik

Luk alle
Åbn alle

Hvis du som forælder oplever mobning på dit barns skole, skal du i første omgang gøre skolen opmærksom på det.
Hvis skolen vurderer, at der er tale om mobning eller lignende, skal skolen øjeblikkeligt iværksætte midlertidige tiltag for at stoppe mobningen.

Inden for ti arbejdsdage udarbejdes der samtidig en handlingsplan.

De berørte børn og forældre informeres om handlingsplanen.

Hvis du eller barnet ikke oplever, at der bliver gjort tilstrækkeligt for at håndtere eller forebygge mobningen, kan du klage til skolens leder.
Du kan klage, hvis:

  • skolen ikke har en forebyggende antimobbestrategi.
  • skolen ikke har taget stilling til, om der er tale om mobning.
  • skolen ikke har foretaget de midlertidige foranstaltninger, der er nødvendige for at stoppe mobningen.
  • skolen ikke har udarbejdet eller gennemført en tilstrækkelig handlingsplan.
  • skolen ikke har informeret dig/barnet om, hvilke tiltag der vil blive sat i værk.
  • Hvis du får medhold i klagen, vil skolens leder straks sørge for, at de relevante tiltag bliver iværksat.

Hvis skolelederen giver helt eller delvist afslag på klagen, videresendes sagen til Klageinstans for Mobning under Dansk Center for Undervisningsmiljø. Når klageinstansen har færdigbehandlet sagen, vil du modtage en skriftlig, begrundet afgørelse. Afgørelsen kan eksempelvis indeholde anbefalinger til, hvordan udfordringerne kan håndteres fremadrettet.

I undervisningsmiljøloven står reglerne, som danner baggrund for antimobbepolitikken i Hvidovre Kommune.