Skolestart

Linket til indskrivningen er åbent i perioden fra den 2. december 2024 til og med den 22. december 2024.

 

 

Åbent hus

Der er åbent hus på skolerne i uge 45-48. Du kan se de præcise tidspunkter her:

Risbjergskolen - 11. november kl. 17-19 

Dansborgskolen - 12. november kl. 17-18.30 

Holmegårdsskolen - 14. november kl. 16-18 

Præstemoseskolen - 18. november kl. 17-18.30 

Engstrandskolen - 19. november kl. 17-18.30 

Langhøjskolen - 20. november kl. 17-18.30 

Gungehusskolen - 21. november kl. 17-18.30 

Frydenhøjskolen - 25. november kl. 17-18.30 

Avedøre skole - 26. november kl. 17-18.30 

 

Luk alle
Åbn alle

Der er undervisningspligt fra dét kalenderår, hvor dit barn fylder seks år. Indskrivning til skolestart foregår i december, året før.

Forældre får besked igennem deres daginstitution og på Aula, ved opslag på Hvidovre Kommunes hjemmeside eller i annoncer i Hvidovre Avis.

For det kommende skoleår 2025-2026 er der indskrivning i uge 49-51 i 2024, fra mandag den 2. december 2024 kl. 08.00 til søndag den 22. december 2024 kl. 23.59.

Hvis du ønsker at indskrive dit barn tidligere end normalt – fordi du mener det er klar til at komme i skole – skal du kontakte Center for Skole og Uddannelse. Her kan vi oprette dit barn i systemet, så du har mulighed for at indskrive barnet tidligere end det er fyldt 5 år.

Vi anbefaler at du kontakter den kommende skole, for at få en afklarende samtale om en eventuel tidlig skolestart. Tilsvarende er det en god idé at have en afklarende samtale med daginstitutionen.

Hvidovre Kommune har udarbejdet en tjek-liste, der kan være vejledende for om dit barn er skoleparat. Her kan du kan læse dokumentet om kompetencer til tidlig skolestart (pdf).

Den kommende skole, distriktsskolen, finder du på vejoversigten. Dit barns bopælsadresse er afgørende for hvilken distriktsskole I er tilknyttet.

 

Det gældende søskendekriterie

Elever med søskende på en anden skole end distriktsskolen optages til skolestart i børnehaveklasse på samme skole, hvis forældrene ønsker det. Søskendekriteriet i Hvidovre Kommunes folkeskoler gælder ikke for børn bosat i andre kommuner, selv om deres søskende går på en skole i Hvidovre. Det er en forudsætning, at en ældre søskende går på skolen samtidig med den yngste, når familien har benyttet sig af søskendekriteriet.

Børn i plejefamilier eller sammenbragte familier, der har bopæl på samme adresse, har status af søskendebørn og kan blive indskrevet på samme skole som ældre søskende efter forældrenes ønske. Udgangspunktet er barnets folkeregisteradresse. 

Nyt søskendekriteriet (gældende ved skolestart 2026)

Kommunalbestyrelsen vedtog et nyt søskendekriterie d. 25. juni 2024. Det nye søskendekriterie træder i kraft fra skolestart 2026 og er dermed gældende i forbindelse med indskrivningen i efterår/vinter 2025. 

Det nye søskendekriterie giver pladsgaranti for børn, der ved skolestart har en ældre søskende i børnehaveklasse-3. klasse.

Hvis børnene har ældre søskende i 4.- 9. klasse, vil de i stedet have en søskendefordel. Søskendefordel betyder, at man har fortrinsret, hvis der er plads inden for grænsen af det frie skolevalg på gennemsnitlig 24 elever pr. klasse på en årgang. Man får dermed plads før udefrakommende elever, der ved skolestart ikke har søskende på skolen.  

Børn optages til skolestart i følgende optagelsesrækkefølge:

  1. Distriktsbørn samt søskende til børn i børnehaveklasse-3 . klasse, der allerede går på skolen, når det nye skoleår starter, er garanteret plads og optages først
  2. Børn fra andre distrikter i Hvidovre med søskende i 4.- 9. klasse ved skolestart har søskendefordel og optages, hvis der stadig er plads på skolen
  3. Børn fra andre distrikter i Hvidovre uden søskende på den ønskede skole optages herefter, hvis der stadig er plads på skolen
  4. Børn fra andre kommuner kan optages, hvis der stadig er plads på skolen

Efter indskrivningen arbejder Center for Skole og Uddannelse med at få fordelt alle børn til alle skolerne.

I midten af februar bliver alle børn fordelt. Hvor forældre har ønsket at benytte det frie skolevalg, vil børnene blive fordelt efter følgende kriterier, der er besluttet af Børne- og Uddannelsesudvalget:

  • Distriktsbørn og søskende til børn, som allerede går på skolen og som går der, når det nye skoleår starter, er garanteret en plads og optages først på skolen. Børn i sammenbragte familier betragtes også som søskende. Søskendegarantien gælder kun børn bosat i Hvidovre Kommune. 
  • Børn fra andre distrikter optages, hvis der stadig er plads på skolen (gennemsnitlig 24 elever pr. klasse. På Dansborgskolen, Risbjergskolen og Langhøjskolen dog gennemsnitlig 22 elever pr. klasse i skoleåret 2024/2025, 2025/2026 og 2026/2027).
  • Børn fra andre kommuner optages, hvis der stadig er plads. Børn med bopæl i Hvidovre har fortrinsret til at blive optaget.

Center for Skole og Uddannelse sender afslag ud til de forældre, der ikke har fået deres ønsker opfyldt. Det er politisk besluttet, at der ikke kan klages over afslag på frit skolevalg. 

Alle børn modtager brev fra skolen, de er optaget på, i midten af februar, og før vinterferien i uge 7.

Herefter er årets indskrivningsprocedure afsluttet, og børnene starter i SFO første hverdag i maj.

Det er skolelederen, der afgør, hvilken SFO og hvilken klasse, barnet kommer i. Man forsøger i videst muligt omfang at få det til at passe sammen.
Dette har baggrund i folkeskolelovens §45 om skolelederens kompetence (nyt vindue).

Hvidovre kommune ændrer ind imellem skoledistrikterne. Der er pt. ikke planlagt distriktsændringer.