I Hvidovre Kommune ønsker vi, at alle børn og unge føler sig som en vigtig del af skolens fællesskaber. Vi vil skabe skoler, der i langt højere grad tilpasser sig alle børn og unges behov og evner. Hvor der er plads til at støtte og hjælpe børn og unge med udgangspunkt i deres forskellige forudsætninger.
Derfor har Center for Skole og Uddannelse igangsat en udviklingsproces, hvor både ledere, fagprofessionelle, forældre, elever og faglige organisationer arbejder hen imod en bedre folkeskole for alle – en folkeskole, hvor målet er at støtte flere børn i at deltage og trives i bredere børnefællesskaber i Hvidovre.
Ved at inddrage både medarbejdere, forældre og elever i denne proces, ønsker vi at skabe de bedste rammer for et godt børneliv i Hvidovre Kommune, hvor alle børn har mulighed for at trives og være en del af fællesskabet.
Vi arbejder ud fra tre grundlæggende kerneværdier:
Du kan se den illustrerede kernefortællingen her (PDF).
Nedenfor kan du læse om, hvordan processen er organiseret.
Siden opdateres løbende.
Styregruppen består af centerchef og faglig leder i Center for Skole og Uddannelse, PPR-leder og skolelederne i Hvidovre Kommune.
Styregruppens formål er:
Arbejdsgrupperne består af skoleledere, faglige ledere og medarbejdere fra Hvidovres folkeskoler. Desuden deltager medarbejdere fra PPR, Center for Børn og Familie, samt fællestillidsrepræsentanter for de faglige organisationer.
Der er pt. oprettet otte arbejdsgrupper.
Gruppen skal samle inspiration til organiseringsformer og være arbejdsgruppe til skoleledelsesseminar 25/26.
Gruppen skal beskrive og udarbejde økonomimodeller, der understøtter udviklingen af den overordnede vision.
Gruppen skal udarbejde forslag til visitationspraksis, der understøtter visionen om deltagelsesmuligheder for alle.
Gruppen skal udarbejde forslag til modeller for kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledelsesspor.
Gruppen skal udarbejde en fælles procedure for Center for Børn og Familie og Center for Skole og Uddannelse med henblik på videndeling og overgangsaktiviteter i forhold til børn og deres forældre indenfor målgruppen.
Gruppen skal kigge på en organisering, der understøtter det løbende behov for tværfaglig sparring og vejledning tæt på praksis.
Gruppen skal kortlægge de nye lovkrav og komme med forslag til valgfag i udskolingen, teknologiforståelse som fag og juniormesterlæreordningen.
Gruppen skal komme med forslag til, hvordan vi kan reorganisere vores specialtilbud i tråd med visionen om deltagelsesmuligheder for alle.
Sparringsgrupperne starter op i januar 2025. Der er planlagt tre sparringsgrupper: