I Hvidovre Kommunes dagtilbud er vi engagerede i at højne kvaliteten af de sproglige læringsmiljøer, som er i leg, aktiviteter og rutiner gennem hele dagen.
Vores fælles mål er, at alle børn bliver styrket sprogligt og kommunikativt.
Derfor lægger vi vægt på, at sprogstimulering foregår over hele dagen - i rutiner, leg, planlagte og spontane aktiviteter, og indgår naturligt i den planlægning, der i øvrigt er.
De sproglige læringsmiljøer kan f.eks. være:
Hvidovre Kommune vægter tidlig indsats højt, og derfor har vi besluttet at fremrykke den lovpligtige sprogvurdering til 2 år (fra 3 år). Lovgivningen betyder, at børn bliver sprogvurderet, hvis pædagogerne vurderer, at de har behov for særlig opmærksomhed til at udvikle sproget.
Vi har valgt ”Sprogtrappen” som redskab til den lovpligtige sprogvurdering.
I, der er forældre til børn i målgruppen, bliver orienteret via et forældrebrev, inden jeres barn bliver sprogvurderet.
Dagtilbuddene anvender også ”Sprogtrappen” som et pædagogisk redskab, både til at vurdere og lave opfølgning på børnenes sprog, og til at evaluere de sproglige læringsmiljøer. I kan derfor som forældre opleve, at ”Sprogtrappen” anvendes udover den lovpligtige sprogvurdering.
Hvis dit barn ikke går i et dagtilbud, skal der i henhold til dagtilbudsloven altid laves en sprogvurdering. I Hvidovre Kommune sker det, når barnet fylder 2 år. Du modtager et brev fra Center for Børn og Familier i e-boks, med informationer om, hvem du skal kontakte for en aftale om sprogvurdering.
Sprogvurderingen sker i et af kommunens lokaler, og foretages af en logopæd/talepædagog. Sprogvurderingen består i:
Sprogvurderingen afsluttes med, at du får at vide, om der er behov for sprogstimulering, og/eller vejledning til, hvordan du bedst muligt kan understøtte dit barns sproglige udvikling.
Hvis barnet er flersproget, og sprogvurderingen peger på et behov for at få stimuleret det danske sprog, vil dit barn blive tilbudt et særligt sprogstimuleringstilbud jf. dagtilbudsloven, som er målrettet flersprogede børn.
Hvis barnet er et-sproget, vil tilbuddene om sprogstimulering være forskellige ud fra det enkelte barns behov.
Hvis logopæden/talepædagogen vurderer, at dit barn har brug for sprogunderstøttende aktiviteter, skal du tage imod tilbuddet, eller kunne dokumentere, at barnet modtager en lignende kvalificeret sprogstimulering.
Hvidovre Kommune opfordrer alle forældre til at melde deres barn i almindeligt dagtilbud i det tilfælde, at sprogvurderingen peger på et sprogstimuleringsbehov.
Kære forælder
Du er den mest betydningsfulde person for dit barns udvikling - også på det sproglige område. Fra barnet er helt nyfødt er det vigtigt med god øjenkontakt og imitation af barnets lyde. Senere kommer der læsning af bøger, samt samtale om hvad I sammen ser og oplever.
I Hvidovre Kommunes dagtilbud inddrager vi dig som forælder så tidligt som muligt, hvis vi får øje på at der er behov for en særlig opmærksomhed. Du kan også selv henvende dig til dit barns dagtilbud, hvis du er bekymret eller har spørgsmål om dit barns sprog.
Her er forskellige links og videoer om sprog og sprogstimulering, og hvad du kan gøre. Du kan også altid få vejledning i dit barns dagtilbud/dagpleje.
https://www.emu.dk/grundskole/forskning-og-viden/sproglig-forstaaelse/samarbejde-med-foraeldre-om-sproglig-udvikling - Film og dokumenter (samtalekort)
https://emu.dk/dagtilbud/forskning-og-viden/foraeldresamarbejde 11 små film om hvordan forældre kan stimulere deres barns sprog