Det er ejerens eller brugerens ansvar, at olietanken afmeldes hos kommunen når den tages ud af brug. Dette gøres på en erklæring om olietank.
Herefter retter kommunen oplysningerne i BBR.
Overjordiske olietanke af stål og under 6.000 liter fra før år 2000 skal typisk tages ud af brug senest 30 år efter fabrikationsåret. Overjordiske ståltanke fra fx 1993 skal derfor tages ud af brug senest den 31. december 2023. Tanke ældre end 30 år er allerede ulovlige og dermed ikke omfattet af den kollektive forsikringsordning i tilfælde af olieudslip.
Olietanken skal tømmes for olie og blændes af, så man ikke kan fylde olie på igen. Overjordiske olietanke kan forholdsvis nemt fjernes. Tanken skal være tømt og grundigt renset. Olietanke kan afleveres på genbrugsstationen, men skal være skåret op i mindre stykker og renset inden. Ståltanke skal lægges i containeren til jern, og tanke af plast eller glasfiber skal lægges i brændbart affald.
Ståltanke kan også afleveres til en skrothandler, men skal forinden være renset. Du kan også få en virksomhed til at fjerne tanken.
Overjordiske olietanke af stål og under 6.000 liter fra før år 2000 skal typisk tages ud af brug senest 30 år efter fabrikationsåret. Overjordiske ståltanke fra fx 1993 skal derfor tages ud af brug senest den 31. december 2023. Tanke ældre end 30 år er allerede ulovlige og dermed ikke omfattet af den kollektive forsikringsordning i tilfælde af olieudslip.
Olietanken skal tømmes for olie og blændes af, så man ikke kan fylde olie på igen. Overjordiske olietanke kan forholdsvis nemt fjernes. Tanken skal være tømt og grundigt renset. Olietanke kan afleveres på genbrugsstationen, men skal være skåret op i mindre stykker og renset inden. Ståltanke skal lægges i containeren til jern, og tanke af plast eller glasfiber skal lægges i brændbart affald.
Ståltanke kan også afleveres til en skrothandler, men skal forinden være renset. Du kan også få en virksomhed til at fjerne tanken.Nedgravede olietanke af stål (glasfiberarmeret) og under 6.000 liter fra før år 2000 skal typisk tages ud af brug senest 40 år efter fabrikationsåret. Nedgravede ståltanke fra fx. 1983 skal derfor tages ud af brug senest den 31. december 2023. Tanke ældre end 40 år er allerede ulovlige og dermed ikke omfattet af den kollektive forsikringsordning i tilfælde af olieudslip. For nedgravede plasttanke gælder det, at tanken skal tages ud af brug seneste 45 år efter fabrikationsåret.
Olietanken skal tømmes for olie og blændes af, så man ikke kan fylde olie på igen. Du kan også vælge at grave olietanken op og fjerne den, efter den er tømt for olie.
Det er en god idé at grave både tank og rør op. På den måde kan du finde ud af, om der er sket en forurening af jorden fra olietanken. Vi vil også anbefale, at du får udtaget jordprøver fra udgravningens sider og bund for at dokumentere, at jorden er ren. Hvis du opdager forurening fra tanken senest 6 måneder efter olietanken er taget ud af drift, dækker forsikringen en oprensning af den forurenede jord.
Vælger du at lade olietanken blive i jorden, er det en god idé, at du fylder sand i, hvis den ligger under en vej eller indkørsel med tung trafik.
Forsikringsdækningen ophører 6 måneder efter, at olietanken er taget ud af brug. Det betyder, at jordforurening opdaget senere end 6 måneder efter olietanken er taget ud af brug, ikke dækkes af forsikringen.
Forsikringen dækker når:
Yderlig information om olieforureningsforsikringen kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside
Der er flere måder, at finde ud af, om en olietank er for gammel. Det første, man kan gøre, er at kigge på selve tanken, om der sidder en mærkeplade med tankoplysninger. Pladen sidder typisk oven på tanken ved påfyldningsrøret. Er der fulgt en tankattest med olietanken fremgår fabrikationsåret også af denne.
Såfremt der hverken er mærkeplade på tanken eller forefindes en tankattest, er det muligt, at kommunen har modtaget oplysninger om tanken. Disse oplysninger vil i så fald være på arkivsagen for den pågældende ejendom og indberettet i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Oplysningerne kan enten findes elektronisk via ”Den Offentlige Informationsserver” ois.dk under ”Ejendom” eller weblager.dk.
Køber man en ny olietank, skal man sikre sig, at leverandøren udleverer en tankattest. Attesten er garanti på, at den købte tank er typegodkendt til at opbevare fyringsolie.
Det kræver ikke nogen tilladelse fra kommunen eller anden myndighed, hvad enten man vil etablere en nedgravet olietank eller en overjordisk olietank. Man skal dog give kommunen besked herom senest 14 dage inden, man begynder at etablere olietanken. Det gøres ved at sende følgende til kommunen:
Tankoplysningerne vil herefter blive opdateret i BBR-registeret
Kommunen kan forbyde, at man etablerer olietanken, hvis der er risiko for forurening af:
Nedgravede olietanke må ikke flyttes.
Overjordiske olietanke må gerne flyttes. Det skal dog anmeldes til kommunen, da nedtagningen kan betragtes som en sløjfning, og opstilling et nyt sted er at betragte som en nyetablering.
Når olietanken er tømt for de sidste rester af olie, kan den sløjfes, enten ved at fjerne tanken fra ejendommen, eller ved at afmontere udluftningsrøret og påfyldningsrøret samt blænde tanken af, så det ikke længere er muligt af fylde fyringsolie i tanken.
Husk i den forbindelse, at kommunen skal underrettes om, hvordan tanken sløjfes, og hvordan ejendommen fremover opvarmes. Sløjfning af olietank sker via selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø.
Restindholdet fra olietanken skal bortskaffes som farligt affald. Det kan ske på Hvidovre Kommunes Genbrugsplads, Avedøreholmen 97.
Fjernes tanken fra ejendommen, skal den afleveres til genbrug hos en skrothandler (ståltanke) eller på Genbrugspladsen (alle tanktyper). Det kræves typisk, at tanken er skåret over, så det tydeligt kan ses, at den er tømt for olie. Tanken må ikke smides ud med storskrald.
Tanke til olie, diesel og benzin, der tages ud af brug, kan stadig indeholde dampe fra olieprodukterne. Der er således risiko for, at disse dampe kan antændes og eksplodere, hvis man skærer i tank eller rørføringer med fx en vinkelsliber. Derfor bør sløjfning og opskæring af en tank til olieprodukter foretages af en sagkyndig, der ved hvordan man forholder sig til denne risiko.
Det er tankejers ansvar, at tank og installationer er lovlige. Konstateres en forurening fra en tank, der skulle have været sløjfet, er forureningen ikke dækket af den forsikringsordning, som alle tankejere lovpligtigt er omfattet af.
Til gengæld betaler en forsikringsordning i et vist omfang for at undersøge og oprense forureninger fra olietanke, som er i brug og er lovlige. Forsikringsordningen bliver betalt af oliebranchen i Danmark.
Går der hul på en olietank, skal man straks melde det til kommunen. I tilfælde af forurening kan kommunen kræve, at ejeren af olietanken betaler for, at forureningen undersøges og renses op. Kommunen kan kræve dette, uanset om tankejeren selv har været skyld i forureningen eller ej.
Man kan aftale med sin oliefyrsmontør, at han ved næste besøg foretager et miljøtjek af olietanken med henblik på eventuelle ændringer. Dette vil sikre, at olietanken lever op til miljøkravene.