Hvidovre Kommune får automatisk besked om ejendommens nye ejer, når handlen er tinglyst. Ca. 10 dage før den tinglyste overtagelsesdato bliver nye ejere registreret i vores systemer.
Hvis ejendommen var tilmeldt Betalingsservice inden du købte ejendommen, bør du sikre dig, at sælger afmelder denne Betalingsservice.
Du kan selv tilmelde dig Betalingsservice, det vil lette dig i det daglige. Du skal blot sørge for, at der er penge på kontoen, så ordner Betalingsservice resten. Du kan tilmelde regningen på betalingsservice.dk (nyt vindue).
Når du er tinglyst ejer, kan du se din ejendomsskattebillet på borger.dk (nyt vindue).
Hvis du har spørgsmål om vand- og vandafledningsafgift, kan du læse nærmere på Hofors hjemmeside.