Der har historisk set været tre grundlæggende forskellige metoder til at beregne udnyttelsen af grunden som ud kan læse mere om i de nedenstående afsnit.
Når du sender en ansøgning, skal du altid sætte dig ind i, hvilke regler din ejendom er underlagt, og fremsende beregning ud fra den metode, som der blev anvendt på dit plangrundlags vedtagelsestidspunkt. Ved ansøgning om dispensation, skal der også fremsendes en beregning ud fra nuværende gældende beregningsmetode, da det altid er den man dispensere op imod.
Du kan læse mere om hvilke beregningsregler din ejendom er underlagt i dit plangrundlag.
Bebyggelsesgrad som anvendes i de grundgrundlag som er vedtaget frem til 1961, er den ældste form for regulering.
Ved beregning af bebyggelsesgrad sammenholdes grundens størrelse med fodaftrykket af byggeriet. Det er det samlede areal af alt byggeri på grunden som indgår i beregningen.
Svagheden ved beregningen er, at den ikke tager højde for, hvor meget, der bygges i højden, så
bebyggelsesgraden er den samme for et hus i en etage, som tilbygger eksempelvis en ny tagetage.
Udnyttelsesgrad anvendes i plangrundlag fra 1961 til 1977 og angiver forholdet mellem bebyggelsens samlede etageareal og grundens areal. Til grundens areal skal lægges et tillægsareal, svarende til den halve bredde af vejen langs grundens sider mod vej.
Svagheden ved beregningsmetoden er, at to lige store grunde kan have forskellige byggemuligheder alt efter hvor meget vej, den støder op til.
Der er fradragsmuligheder på 35 m2 for enfamiliehuse og 20 m2 for rækkehuse. Det har desuden varieret, hvad der talte med af småbygninger og overdækninger.
Bebyggelsesprocent anvendes i plangrundlag fra 1977 og frem, og er den procentdel af grundens areal, som det samlede areal af bebyggelsen på grunden må udgøre.
I gældende reglement, Bygningsreglementet 2018, indgår summen af:
Det har desuden varieret, hvad der talte med af småbygninger og overdækninger, ligesom fradraget har varieret op igennem årene. Det er altid de beregningsregler og fradrag som var gældende på plangrundlagets vedtagelsestidspunkt som skal bruges ved udregning.