Kommunen indberetter ændringer til BBR i forbindelse med en byggesag. Når byggesagen afsluttes, får ejer tilsendt en ny BBR-meddelelse.
Der fremsendes også en BBR-meddelelse til ejer, ved ejerskifte.
BBR-meddelelsen sendes til e-boks.
BBR-registrets oplysninger bruges bl.a. i forbindelse med:
Ejere af ejendomme, bygninger, bolig-, eller erhvervsenheder og tekniske anlæg mv. har pligt til at oplyse kommunen om informationer, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR.
Oplysningspligten kan også omfatte oplysninger, der ikke indgår i den kommunale byggesagsbehandling.
Hvis du har rettelser eller ændringer til dine BBR-oplysninger, kan du rette dem i selvbetjeningsløsningen Ret BBR. Du kan også sende rettelserne til bbrbolig@hvidovre.dk. Husk at tilføje adresse, dit navn og telefonnummer.
Du kan se din BBR-meddelelse på følgende hjemmesider:
Hvis du har spørgsmål vedrørende din BBR-meddelelse, er du velkommen til, at sende dine spørgsmål til kommunens postkasse for BBR-henvendelser.
På Boligejer.dk kan du lave opslag i alle de store ejendomsdataregistre. Dvs.
Du kan også finde energimærker og BBR-meddelelser.
Desuden kan du som ejer finde dine tilstandsrapporter og el-eftersynsrapporter samt eftersynsrapporter fra den obligatoriske byggeskadeforsikring, hvis du er logget på med MitID.
En af de tidligere ejere kan have gemt plantegninger af ejendommen. Hvis der har været en byggesag på en ejendom, kan du sandsynligvis finde plantegninger i kommunens byggesagsarkiv.
Hvis der ikke findes tegninger, skal du have fat i en landinspektør, som er ekspert i at opmåle og kortlægge.
Ejendomsrapporten samler og formidler ca. 50 forskellige ejendomsoplysninger, som borgeren og den professionelle skal bruge ved ejendomshandel.
Ejendomsdatarapporten er digital og afløser det kommunale oplysningsskema, hvor oplysningerne blev indhentet i kommunerne.
Ejendomsdatarapporten indeholder en lang række oplysninger, der vedrører:
Rapporten koster 100 kr. og kan købes på Boligejer.dk. (2021)
Tinglysning af skøder og servitutter mv. foregår digitalt. På Tinglysning.dk kan du gratis se den såkaldte uofficielle tingbogsattest på din egen ejendom, hvis du er logget ind med MitID. Det samme gælder en andelsboligattest.
Myndighederne bruger oplysningerne i de store landsdækkende registre til administrative opgaver. De er altså ikke lavet med henblik på borgerinformation. Derfor kan det af og til være lidt svært at forstå oplysningerne. Men alligevel er der en guldgrube af information om din bolig og dit lokalområde at hente.