Retningslinjer for krantømning af husholdningsaffald

Kom godt i gang 

I Hvidovre Kommune kan ejeren af en ejendom vælge at opsamle affald på flere måder. En af mulighederne er beholdere, der skal tømmes af renovationskøretøjer med kran. Det kan være kuber og helt eller delvist nedgravede beholdere.

Disse retningslinjer beskriver hvilke krav, der skal overholdes, og hensyn der skal tages, for at etablere affaldsløsninger, der skal tømmes af renovationskøretøjer med kran i Hvidovre Kommune.

Retningslinjerne er ment som hjælp til at planlægge og synliggøre faserne for etablering af affaldsløsninger.

Det gælder generelt, at etablering af affaldsløsninger samt sortering og håndtering af affald altid skal ske i henhold til gældende regulativer for affald i Hvidovre Kommune.

Det er udelukkende ejer, der er ansvarlig for anlægsprojektet, undersøgelse af ledningsforhold på det sted, hvor beholderne etableres mv. Hvidovre Kommune er kun bemyndiget til udtalelse om affaldshåndtering og tømning.

Ejer er således selv pligtig til at søge godkendelser ved andre myndigheder, f.eks. vej-, brand- eller bygningsmyndighed.

Luk alle
Åbn alle

Helt nedgravede beholdere
Helt nedgravede beholdere består af et synligt indkast (tårn), placeret på en dæk-plade, som skjuler en fastmonteret beholder til opsamling af affald. Det sammenhængende system nedsænkes i en nedgravet betonkasse, der beskytter beholderen og danner base for den samlede konstruktion.

Delvist nedgravede beholdere
Delvist nedgravede beholdere består af en synlig indkastbase og en plast- eller betonkasse under terræn.  

Kuber
Hvidovre Kommune kan stille kuber til rådighed for indsamling af genanvendeligt affald.

Privat etablering af affaldsløsninger

  • I Hvidovre Kommune kan ejer selv vælge, om der skal anvendes beholdere på hjul, kuber, helt eller delvist nedgravede beholdere.
  • Ved private nedgravede beholdere, skal ejer selv afholde udgifter til indkøb, etablering, tømning og vedligeholdelse. Der er mulighed for at søge tilskud til nedgravede beholdere, dog ikke til rumopdelte beholdere med restaffald. 
  • Hvidovre Kommune kan stille kuber til rådighed for indsamling af genanvendeligt affald i henhold til gældende affaldstakster. Kuber, som bortkommer eller beskadiges, skal erstattes af grundejeren.

1. Gennemgå retningslinjerne

Ønske – behov
Ejer ønsker at ændre eksisterende affaldsløsning eller har ved nyt byggeri behov for at etablere en affaldsløsning.

Gennemgå retningslinjer
Ejer skal gennemgå nærværende retningslinjer nøje, med henblik på udarbejdelse af et projektforslag, inden henvendelse til Hvidovre Kommune.

2. Udarbejd projektforslag

Projektforslag
Ejer skal udarbejde et projektforslag på baggrund af retningslinjernes krav og hensyn.

Et projektforslag skal indeholde:

  • Kort beskrivelse af projektet, herunder baggrund og formål, adresse og kontakt oplysninger.
  • Boligantal og -type (boligtypen er f.eks. enfamiliehus, lejlighed eller værelse).
  • Kapacitetsberegning, med angivelse af antal beholdere og standpladser.
  • Systemvalg, i form af beholdertyper, størrelse og eventuelle kombinationer.
  • Oversigtskort med bebyggelse eller ejendom og omgivende bebyggelse
  • Angiv adgangsforhold for både brugere og renovatør som f.eks. hoveddøre, trappe opgange, stisystem, vejforhold, vendearealer, beholderplacering og omfang.


Helhedsplan
Ved områder med større sammenhængende bebyggelser, der har mulighed for at dele storparceller til flere ejere, skal projektforslaget omfatte en helhedsplan, der redegør for affaldshåndteringen for den samlede bebyggelse.

De enkelte storparceller skal overholde helhedsplanen inden for egen entreprisegrænse, som del af den overordnede fællesløsning i bebyggelsen. Ved tilmelding skal der oprettes en aftale om fælles affaldshåndtering for alle parter i området, en såkaldt puljeordning.

Øvrige tilladelser
Der kan være behov for, at ejer indhenter tilladelser fra andre myndigheder.

Eksempelvis vejmyndigheden i forhold til tømning fra offentlig vej, bygningsmyndigheden i forhold til tilgængelighed eller nedlæggelse af affaldsskakte og lignende i henhold til gældende bygningsreglement.

Hvidovre Kommune kan kræve dokumentation for, at relevante tilladelser er indhentet.

3. Få en udtalelse

Udtalelse fra Hvidovre Kommune
På baggrund af projektforslaget kan Hvidovre Kommune give en udtalelse om, hvorvidt den fremtidige håndtering af husholdningsaffald er mulig.

Udtalelsen vil indeholde generelle forbehold og evt. specifikke forbehold for selve projektet, som ejer er forpligtet til at overholde.

4. Etablering

Etablering
Ejer etablerer hele eller dele af den fremtidige affaldshåndtering.

5. Kontakt Hvidovre Kommune efter etablering

Ibrugtagning
Senest 14 dage inden den forventede ibrugtagning skal Hvidovre Kommune adviseres om projektets færdiggørelse. 

Affaldshåndteringen skal være etableret i tilstrækkelig grad, hvilket bl.a. betyder, at beholderne er færdigmonteret og anlægsarbejdet fuldendt, så vej- og tilgængelighedsforhold kan vurderes.

6. Få igangsat tømning

Hvidovre Kommune besigtiger
Med henblik på ibrugtagning besigtiger Hvidovre Kommune anlægget.

Tilmelding
Ved ibrugtagning sørger Hvidovre Kommune for intern orientering, med henblik på oprettelse og tilmelding, driftsplanlægning, eventuel opstilling af kuber og eventuel hjemtagning af eksisterende materiel. Gælder dog ikke restaffaldsbeholdere.

Informationer
For tilmelding har Hvidovre Kommune bl.a. behov for følgende:

  • Ejeroplysninger, herunder kontaktperson.
  • Ejendomsnummer.
  • Boligantal og -type, fordelt på adresser (boligtypen er f.eks. enfamiliehus, lejlighed eller værelse).
  • Opdateret oversigtskort bl.a. med angivelse af relevante beholdere.

7. Tag affaldsløsningen i brug

Information til beboere
Det påhviler ejer at orientere brugerne om bebyggelsens affaldshåndtering.

Tømning ved Hvidovre Kommune 
Hvidovre Kommune sørger for jævnlig tømning af beholderne, i henhold til fastlagte kapacitet og tømningsfrekvens.

Drift og vedligehold
Det påhviler ejer jævnligt at sørge for systemets funktionsduelighed, herunder tilgængelighed, service og vedligehold.

I Hvidovre Kommune skal husholdningsaffald sorteres i forskellige typer, og det er obligatorisk at have beholdere til disse typer af affald:

  • Restaffald
  • Madaffald
  • Papir
  • Pap
  • Plast og mad- og drikkekartoner
  • Glas
  • Metal
  • Farligt affald*
  • Tekstilaffald*

*gælder ikke nedgravede og kube beholdere

Ejere, der ønsker at etablere materiel til krantømninger, skal være opmærksomme på, at der kan ske ændringer i Hvidovre Kommunes regler for sortering af affald, som senere kan få betydning for bebyggelsens samlede affaldsløsning.

Det er valgfrit for ejer, hvilke typer affald der ud over restaffald skal håndteres i nedgravede beholdere. Hvis der ikke etableres nedgravede beholdere til alle affaldstyper, kan Hvidovre Kommune stille andet materiel til rådighed.

Affaldssystemer skal dimensioneres til, at tømningsfrekvensen højst er 1 gang pr. uge for restaffald og 1 gang hver 14. dag for genanvendeligt affald.

Der kan anvendes todelte beholdere, dog ikke til pap. Der må dog ikke kombineres madaffald og papir i todelte beholdere på grund af risiko for forurening af papiraffaldet (udsivning af perkolat). Ved tømning af todelte beholdere, skal hvert rum kunne tømmes uafhængigt af hinanden. 

Eksempler på kombinationer:

  • Metal/papir
  • Mad/glas
  • Glas/metal

Nedgravede beholdere

Antal og størrelse af beholdere afhænger af antal boliger, pladsforhold og anlægsøkonomi. De nedgravede beholdere skal dimensioneres efter nøgletal i tabel 1.

Helt nedgravede beholdere skal hver især have et volumen på minimum 3 m3, mens delvist nedgravede beholdere kan have et mindre volumen.

Hvis der anvendes todelte beholdere, skal hvert rum være på minimum 1,5 m3. Dog skal beholdere til pap ikke være todelte, og beholdervolumen skal være på 5 m3, for at sikre rigelig plads til at undgå, at papemner sætter sig fast i beholderen. 

Tømmefrekvenser kan fraviges, hvis der er behov for hyppigere tømninger.

Tabel 1: Nøgletal for dimensionering af nedgravede beholdere. 

Overjordiske beholdere

Ved overjordiske kubeløsninger, udregnes tømmefrekvensen ud efter andre mål end for nedgravede beholdere. 

Overjordiske beholdere skal dimensioneres efter nøgletal i tabel 2. Kontakt Affald og Genbrug for specifikke udregninger. 

Tabel 2: Nøgletal for dimensionering af overjordiske beholdere.

Nøgletal for dimensionering af overjordiske beholdere.

Placering af beholdere er vigtig for en fremtidig brugertilfredshed og hensigtsmæssig drift.

Placering i forhold til beboere

Ved placering af beholdere, i forhold til beboerhensyn, er der flere punkter, der skal overholdes:

  • Beholdere skal være tilgængelige og brugervenlige for alle, herunder gangbesværede. Foran indkast skal der være mindst 1 meters friareal.
  • Beholdere til restaffald og genanvendeligt affald skal stå samlet.
  • Det anbefales at der er maks. 75 meters gangafstand mellem beholdere og fjerneste hoveddør.

Ved planlægning af beholdernes placering anbefales det, at der tages udgangspunkt i beboernes fremtidige adfærd.

Tilgængelighedskrav i forhold til Bygningsreglementet skal afklares med bygningsmyndigheden.

Herudover skal krav og vejledninger fra vejmyndigheder og handicapråd imødekommes.

Hvidovre Kommune forholder sig primært til beholdernes funktion og placering i forhold til tømning.

Oversigtskort

Ved udarbejdelse af et projektforslag for affaldshåndteringen skal der laves et oversigtskort.

Oversigtskortet skal som minimum indeholde punkterne som angivet i signaturforklaringen til nedenstående eksempel.

Placering i forhold til renovatør

Ved placering af beholdere, i forhold til renovatørhensyn, er der flere punkter, der skal overholdes:

  • Afstanden fra systemets tømningskrog til midten af renovationskøretøjet må ikke overstige 8 meter.
  • Af sikkerhedsmæssige årsager bør der ikke være cykelsti eller parkeringsplads mellem renovationsbil og beholder. I særlige tilfælde, og efter konkret vurdering af trafikforholdene, kan kommunen dog tillade, at der er cykelsti mellem renovationsbil og beholder.
  • Der skal være en frihøjde på minimum 12 meter ved beholderen - der må f.eks. ikke være luftledninger i området over beholderen.
  • Renovationsbilen skal holde minimum 10 m fra hjørne af vej af hensyn til trafikken.
  • Renovationsbilen må som udgangspunkt kun bakke i forbindelse med en vending, fx ved en stikvej eller vendeplads. For at bilen kan bakke, skal der som minimum være 15 m i længden, 3,6 m i bredden, afrundede hjørner og en frihøjde på minimum 4,5 m over bilen. Hvor forholdene er til det, kan der accepteres en bakkelængde på op til 50 meter.
  • Placeringen er afhængig af, at kørevejen kan overholde Vejregler for lastbiler op til 12 meter.
  • Som udgangspunkt skal renovationsbilen kunne holde parallelt med kanten af standpladsen. Bilens holdeplads skal være bred nok til, at bilens støttefødder kan slås ud (1,3 m).

Køreveje

For at sikre renovationskøretøjets tilgang til beholderne skal følgende punkter overholdes:

  • Køreveje skal overholde Vejregler for lastbiler op til 12 meter.
  • Køreveje skal være mindst 3,6 meter brede og have en frihøjde på mindst 4,5 meter.
  • Beholdere skal placeres, så renovationskøretøjet færdes efter princippet ”front ind – front ud.” Der skal indtænkes sammenhængende køreveje, så renovationskøretøjet kan køre til og fra beholderne uden at bakke. 
  • På tømningstidspunktet skal kørevejen være frit tilgængelig.
  • Bemærk, at vejanlæg skal dimensioneres til renovationskøretøjer, som vejer op til 32 ton, med en punktlast op til 20 ton ved støtteben. Vægtpåvirkning er særlig vigtig ift. belægningstyper, som betonfliser, græsarmering mv. samt ved dimensionering af etagedæk over p-kældre og lignende.

Kranens manøvreareal

Grundet kranens manøvreareal skal renovations-køretøjet holde med siden til beholderen ved tømning.

Derfor er det ikke muligt at placere beholdere:

  • til tømning foran eller bagved renovation-skøretøjet, som i hjørnet af en p-plads eller lignende,
  • under altaner, trækroner osv., da der skal være en frihøjde på 12 meter i kranens manøvreareal.

Mellem renovationskøretøj og beholdere, må der ikke etableres genstande med en højde, der overstiger 1,2 meter.

Vendemulighed

Kan renovationskøretøjet ikke færdes efter princippet ”front ind – front ud”, skal der være en vende-mulighed. Vendemulighed, herunder hammerhoveder, skal som minimum udformes i henhold til Vejregler for lastbiler op til 12 meter.

Afstanden fra kørearealerne til faste genstande bør kontrolleres med det dimensionsgivende køretøjs største overhæng og bør i øvrigt mindst være 1,5 meter, markeret med rød skravering på illustration.

Standplads

Standpladsen er området, hvor beholderne er placeret. For at sikre brugertilfredshed og hensigtsmæssig drift skal standpladsen overholde følgende punkter:

  • Der skal være en respektafstand på mindst 1 meter fra beholderens yderste punkt til p-pladser, trækroner mv. samt faste genstande som bebyggelse, skure, udhæng, altaner, lygtepæle og lignende.
  • Beholdere kan placeres uden intern afstand, når funktionsdueligheden ikke tilsidesættes, og areal foran indkast kan overholde tilgængelighedskrav.
  • Der skal være direkte adgangsvej mellem beholder og renovationskøretøj, for chaufføren. Ved standpladser som kræver anlæg af en trappe, skal trappen være mindst 80 cm bred og forsynet med gelænder.
  • Tilgængelighed for brugere, herunder gangbesværede, skal være i overensstemmelse med gældende bygningsreglement.
  • På tømningstidspunktet skal standplads og adgangsveje være frit tilgængelige og holdes ryddet af ejer - herunder snerydning.
  • Standpladsen skal være belyst i mørke perioder.

Afstande til bygninger og mellem standplads og kørevej

For delvist nedgravede beholdere skal der være minimum 5 m fra kanten af beholderen til bygninger (brandteknisk krav).

 

Når ejer køber en nedgravet beholder, skal det sikres, at denne er kompatibel med tømningsmateriel benyttet af Hvidovre Kommune. Det kan forventes, at der for ibrugtagning udføres prøvetømning af etablerede beholdere.

Beholdere, der ikke er kompatible med tømningsmateriel, vil blive afvist og kan ikke tages i brug, hvilket medfører behov for opstilling af alternativt materiel for ejers regning.

For nærmere afklaring af beholdermodellens kompatibilitet med tømningsmateriel, kan driftsafdelingen ved Affald og Genbrug kontaktes på mail: affald@hvidovre.dk

Udseende
Som udgangspunkt forholder Hvidovre Kommune sig ikke til udseendet af private nedgravede beholdere, dog kan der være undtagelser, bl.a. i forhold til byplanen.

Ejer kan således frit vælge leverandør under forudsætning af, at beholdermodellen er kompatibel med tømningsmateriel benyttet af Hvidovre Kommune samt overholder følgende punkter:

  • Beholderens indkast skal have en størrelse og udformning, der passer til affaldstypen
  • Beholderen skal til enhver tid bære skiltning i tekst og piktogrammer, som er tilsvarende de af Hvidovre Kommune benyttede.
  • Krav fra Hvidovre Kommune til mærkning af privat materiel, f.eks. ID-tags skal imødekommes af ejer.

Beholder størrelse
Nedgravede og delvis nedgravede beholdere fås i flere forskellige størrelser. Af hensyn til vægten ved tømning må størrelsen på beholderne ikke overstige 5.000 liter (5 m³) til både restaffald og det genanvendelige affald.

Det forudsættes dog, at egenvægten på den mobile del af en 5 m³ delvist ned-gravet beholder ikke overstiger 250 kg.

Tekniske krav
Nedgravede beholdere skal være typegodkendte, CE-mærket og overholde reglerne i DS/EN 13071 (Stationære affaldscontainere op til 5000 L med topbetjening og tømning fra bund).

Hvidovre Kommune tømmer kun med 2-krogssystemmer.

Belægningen omkring beholderne skal etableres, så der ikke trænger regn eller andet overfladevand ind i beholder eller betonkasse.

På helt nedgravede beholdere skal indkasttårnet og dækplade slutte helt tæt. Helt nedgravede beholdere skal være forsynet med sikkerhedssystem, som ved tømning mindsker risikoen for faldulykker.

Hvidovre Kommune skal have besked senest 2 uger inden ibrugtagning for tilmelding af tømning, driftsplanlægning og evt. hjemtagelse af eksisterende materiel mv.

Dette gøres ved at rette henvendelse til affald@hvidovre.dk

For ibrugtagning skal Hvidovre Kommune besigtige området og bruge følgende:

Ejerforhold

  • Navn på ejer
  • CVR-nummer
  • Kontaktperson (adresse, telefon, e-mail)
  • Vicevært for fremtidig drift (adresse, telefon, e-mail)

Ejendomsforhold

  • Hovedadresse
  • Ejendomsnummer
  • Det endelige antal boligenheder
  • Oversigtskort med markering af klargjorte affaldsøer, køreveje mv

skal have besked senest 2 uger inden ibrugtagning for tilmelding af tømning, driftsplanlægning og evt. hjemtagelse af eksisterende materiel mv.

Dette gøres ved at rette henvendelse til affald@hvidovre.dk

For ibrugtagning skal Hvidovre Kommune besigtige området og bruge følgende:

Ejerforhold

  • Navn på ejer
  • CVR-nummer
  • Kontaktperson (adresse, telefon, e-mail)
  • Vicevært for fremtidig drift (adresse, telefon, e-mail)

Ejendomsforhold

  • Hovedadresse
  • Ejendomsnummer
  • Det endelige antal boligenheder
  • Oversigtskort med markering af klargjorte affaldsøer, køreveje mv.

Det er ejers forpligtelse at etablere nedgravede beholdere i en kvalitet, der kan holde til slid ved mange tømninger. Udtjente beholdere skal erstattes med nyt materiel.

Ejer har ansvaret for, at beholderne er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand samt for ren- og vedligeholdelse, så anlægget

  • fungerer efter hensigten
  • kan tømmes af materiel benyttet af Hvidovre Kommune
  • holdes fri for væske i bunden af yderbeholderen
  • i vinterperioden holdes fri for sne og is

Såfremt Hvidovre Kommune vurderer, at anlægget ikke er tilstrækkeligt vedligeholdt eller i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, kan tømning udelades og andet materiel opstilles for ejers regning, indtil udbedring er sket.

Opstår der skader på de nedgravede beholdere, som ejeren mener, er opstået i forbindelse med tømning, skal Hvidovre Kommune straks orienteres.

Det er ejers forpligtelse årligt at få nedgravede beholdere serviceret og vedligeholdt efter regler fra Hvidovre Kommune, med dokumentation for funktionsduelighed.

Driftsomkostninger
Ejer skal betale de til enhver tid fastsatte gebyrer for husholdningsaffald.

Ejer opkræves ekstragebyr, hvis tømningen ikke kan gennemføres som planlagt, som følge af eksempelvis

  • Forhindringer, som parkerede biler eller affald placeret omkring beholderne, hvilket udløser ekstra tømning.
  • Manglende vedligeholdelse eller uhygiejniske forhold.
  • Underdimensionering, da for lidt kapacitet kan medføre opsætning af alternativt materiel.

Ejer kan have et ønske om at placere private nedgravede beholdere i offentligt vejareal, grundet særlige forhold på egen matrikel, som eksempelvis vanskelige terrænforhold eller andre udfordringer.
Ved etablering af private nedgravede beholdere i offentligt vejanlæg, skal Vejmyndigheden godkende opstillingsstedets placering, udformning og materialevalg.

En ansøgning om tilladelse til anlæg i offentligt vejareal skal sendes til Vejmyndigheden.

Hvidovre Kommune skal have projektet til udtalelse i forhold til overholdelse af Regulativ for husholdningsaffald.

Nedgravede beholdere skal passe til det tømningsmateriel, Hvidovre Kommune benytter.

Disse producenter har beholdermodeller, som lever op til kravene:

  • Euro Group
  • H.E.W. A/S
  • joca a/s
  • PWS Danmark A/S
  • Rubæk & Co. AS
  • Be-Low A/S

Alle leverandører af nedgravede affaldssystemer har mulighed for at komme med på listen.

Det er blot et krav, at leverandørens beholdermodel er blevet afprøvet og testet af Hvidovre Kommune og har vist sig at være kompatibel med vores udstyr.

Vær opmærksom på, at Hvidovre Kommune ikke har taget stilling til beholdernes kvalitet i forhold til brug igennem længere tid.

Hvidovre Kommune forudsætter, at beholdermodellen skal kunne tåle mange års almindelig brug og slid.

Er en beholder i en stand, hvor Hvidovre Kommune skønner, at den er driftsmæssig uforsvarlig at bruge, bliver tømningen af den enkelte beholder straks stoppet.

Ejeren vil få besked om at bringe beholderen i en forsvarlig stand, inden beholderen igen kan blive tømt.

Bliver en beholder ikke bragt i forsvarlig stand inden for en rimelig periode, vil Hvidovre Kommune stille en alternativ beholder til rådighed for ejerens regning.

Ejeren er forpligtet til at vedligeholde anlægget, og hvis det bliver forlangt, skal ejeren kunne dokumentere, at beholderne bliver serviceret hvert år.

Kommunen giver et engangstilskud på maks. 23.500 kr. ekskl. moms pr. stk. nedgravet beholder til genanvendelige fraktioner (dvs. ikke til restaffald). Der gives tilskud (som refusion) til indkøb af beholdere, men ikke til etablering af den nedgravede løsning, dvs. gravearbejde, installation, belægninger, eller til vedligeholdelse, rengøring/renholdelse m.v. Tilskud gives udelukkende til affaldsløsninger, som kommunen har godkendt.

Ved etablering af rumopdelte nedgravede beholdere til genanvendelige fraktioner, gives kun en refusion svarende til de genanvendelige fraktioners andel af det samlede beholdervolumen. Der kan eksempelvis maksimalt opnås 50 % af engangsrefusionens størrelse, hvis det genanvendelige affald udgør 50 % af den nedgravede beholder.

For at få refusion skal ejer fremsende fakturakopi vedrørende køb af beholderne, samt belæg for, at fakturaen er betalt (fx bankkontoudskrift eller udskrift fra økonomisystem). Dette skal sendes til affald@hvidovre.dk.

Når fakturakopi og belæg for betaling er fremsendt og godkendt af Affald og Genbrug, opnås refusionen ved, at ejer sender en elektronisk faktura pålydende refusionsbeløbet inkl. moms til EAN 5798009110121.

Refusionen betales fra kommunens side senest 30 dage fra modtagelse af korrekt faktura.

Der gives ikke tilskud til rumopdelte nedgravede beholdere med restaffald.