Lav et byttehjørne i gården

Hvorfor genbruge ting? Genbrug handler i bund og grund om at bruge de samme ting igen og igen. Selvom du er vokset ud af dine gummisko, kan det sagtens være, at der er andre, der kan få glæde af skoene. Og hvis børnene er blevet for store til at lege med legetøjet, kan du i stedet give det videre til andre.

 

 

Gode råd til indretning af byttehjørnet

Luk alle
Åbn alle

Find et tørt og tilgængeligt sted sammen med vicevært eller gårdlaug. Gerne tæt ved et affaldsrum, så det er nemt at bortskaffe kasserede ting korrekt bagefter.

Sørg for at placeringen ikke er til gene for skraldemanden eller andre.

Sæt en hylde, en reol eller et skab op. Supplér gerne med kasser, kroge eller knager.

En opslagstavle er god, hvis folk har møbler eller andre større ting.

Lav et skilt med ordensregler, så der er klare retningslinjer hvad der må stilles og hvad der ikke på stilles i byttehjørnet.

Byttehjørnet skal også være klart afmærket, så fx renovatøren ikke forveksler det med affald.

Informér beboerne om den nye genbrugsordning og om eventuelle ordensregler (fx at beboere selv skal fjerne deres uafhentede ting efter 2 uger).

Hav mindst én eller flere ansvarlige, der løbende sørger for at holde orden og fjerne ting, der ikke er afsætning på.

Lav et system, som kategoriserer tingene og viser, hvor de skal stå.